Roskilde Festival Gruppen

Vi fremmer forandring gennem fællesskaber, kunst og kreativitet året rundt.

SCROLL NED

Organisering

Roskilde Festival Gruppen er organiseret i en velgørende fond og en festivalforening. Få overblikket over vores samlede virksomhed her.

Roskilde Festival Gruppen er betegnelsen for vores samlede almennyttige virksomhed, der består af Foreningen Roskilde Festival, der står for indsamlingsbegivenheden Roskilde Festival samt Fonden Roskilde Festival og Fondens datterselskab Roskilde Kulturservice A/S.

For at fremtidssikre arrangementet Roskilde Festival økonomisk og samtidig adskille festivalens økonomi og administration fra gruppens øvrige aktiviteter har vi skabt en organisering, der juridisk set kan sammenlignes med en koncern.

Vores forretningsområder og kompetencer er baseret på viden erhvervet gennem udvikling og afvikling af Roskilde Festival, som er ét af Danmarks største samlingssteder for unge.

Vores ambition er at bevæge mennesker, inspirere omverdenen og gå forrest for at gøre en forskel. Det er målet med Roskilde Festival, når vi samler partnere og fagfolk til GRASP eller hjælper vores kunder under navnet RFX.

Villas Hartvig

Foreningen Roskilde Festival

Foreningen Roskilde Festival arrangerer hvert år begivenheden Roskilde Festival med det formål at generere midler til humanitært, andet velgørende, almennyttigt og kulturelt arbejde med særligt fokus på børn og unge. 

Foreningen er fritaget for at betale moms og må derfor ikke bruge overskuddet til at arrangere kommende festivaler eller til andre investeringer. Alt overskuddet går derfor, efter endt festival, direkte til velgørende formål.

Mød Foreningens Roskilde Festivals bestyrelse her

Bliv medlem

Som frivillig kan du blive medlem af foreningen! Din støtte gør det muligt for os at skabe Roskilde Festival og dermed gøre en forskel.  

Det koster 150 kroner om året, og medlemskabet bliver automatisk fornyet efter 12 måneder.  

Sådan melder du dig ind 

Log ind på din profil her 

Hvis du ikke allerede er logget ind, klik på "Forsæt som frivillig" og indtast den e-mailadresse, du bruger til at logge ind som frivillig i People. 

Når du er logget ind, gå til sektionen "Frivillig / Bliv medlem". Klik på "Bliv medlem af foreningen" og følg instruktionerne på siden.

Henrik Arum

Fonden Roskilde Festival

Fonden Roskilde Festival fremmer humanitært, almennyttigt og kulturelt arbejde med særligt fokus på børn og unge. Fondens aktiviteter spænder fra strategiske udviklingsprojekter til afvikling af kulturbegivenheder, f.eks. GRASP.

Fonden sætter samtidig organisationens kompetencer i spil året rundt i form af rådgivning, projektledelse, oplevelsesdesign, eventsikkerhed, og logistik gennem RFX.

Fonden Roskilde Festival er ikke momsfritaget, og dens aktiviteter er økonomisk adskilt fra Foreningen Roskilde Festival. Fonden er moderselskab for administrationsselskabet Roskilde Kulturservice A/S.

Mød Fonden Roskilde Festivals bestyrelse her

Roskilde Kulturservice A/S

Roskilde Kulturservice A/S er et datterselskab under Fonden Roskilde Festival. Selskabets primære formål er at formidle personale til Roskilde Festival Gruppens aktiviteter.

Mød Roskilde Kulturservices bestyrelse her.

 

 

 

 

 

Viden om Roskilde Kulturservice A/S

RFX

RFX er Roskilde Festival Gruppens konsulenthus og din adgang til al den viden, opfindsomhed og materiel, som vi bruger på at lave Roskilde Festival.

Vi sætter vores viden i spil på nye måder og leverer ydelser til store som små virksomheder og begivenheder – året rundt.

Vi kan hjælpe jer med at udvikle strategier, blive klogere på de yngre målgrupper og kuratere de helt rigtige oplevelser med vores viden inden for f.eks. bæredygtighed, kunst og kultur, oplevelsesdesign og diversitet.

Hele året understøtter vi store arrangementer med blandt andet eventsikkerhed, gastronomi, oplevelsesdesign, el- og materielrådgivning, projektledelse og logistik.

Vi kan bidrage med rådgivning og viden og kan deltage i hele eller dele af processen fra konceptudvikling og planlægning til afvikling og evaluering af dit event.